Pendultesten er en prøvemetode til at teste enkeltlags planglas til brug i bygninger. Glasset klassificeres i forhold til dets ydeevne ved stød samt brudtype.
Testen foretages ved at lade et lod svinge mod glasset fra tre forskellige højder. Loddet har en vægt på 50 kg og består af en stålkerne hvorpå der er monteret to dæk.
Klassificeringen er en kode på tre tegn som er udtryk for følgende tre dele af testens resultat:
Klasse | Faldhøjde i mm |
---|---|
3 | 190 |
2 | 450 |
1 | 1200 |
Type A: Adskillige revner opstår resulterende i separate fragmenter med skarpe kanter, hvoraf nogle er store fragmenter. Denne brudtype er typisk for almindelig floatglas.
Type B: Adskillige revner opstår, men fragmenterne holdes sammen. Denne type brud er typisk for lamineret glas.
Type C: Glasset går i mange små stykker som er forholdsvis harmløse – typisk for hærdet glas.
Ifølge EN 12600 betragtes et brud som ufarligt hvis:
EN 356 er en metode til at teste modstandsdygtigheden af glas designet til at modstå manuelle angreb.
I stålkugletesten placeres glasset horisontalt hvorefter man lader en stålkugle falde ned på glasset. Stålkuglen har en vægt på 4,11 kg og en diamater på 100 mm. Nedenstående tabel viser hvor mange stød glasset skal modstå for at opnå en specifik modstandsklasse.
Modstandsklasse | Faldhøjde i mm | Antal stød |
---|---|---|
P1A | 1500 | 3 i trekantmønster |
P2A | 3000 | 3 i trekantmønster |
P3A | 6000 | 3 i trekantmønster |
P4A | 9000 | 3 i trekantmønster |
P5A | 9000 | 3 x 3 i trekantmønster |
EN 356 er en metode til at teste modstandsdygtigheden af glas designet til at modstå manuelle angreb.
I øksetesten rammes glasset af et defineret antal slag fra en økse. Nedenstående tabel viser hvor mange slag glasset skal modstå for at opnå en specifik modstandsklasse.
Modstandsklasse | Antal slag |
---|---|
P6B | 30-50 |
P7B | 51-70 |
P8B | > 70 |